Hvis du ønsker at behandle begge arme på én gang, så skal du bestille 2 stk. og der vil således følge en samleslange med, som sættes på begge arme. Vær opmærksom på at hvis du behandler begge arme på én gang, så skal du have hjælp til at betjene maskinen, da du ikke har hænderne fri.
Behandling med Arm: (vejledende anbefaling)
Anvendes på bar arm eller tætsiddende shirt.
Der behandles én arm ad gangen. Sid gerne med armen i en 90 graders vinkel, evt. understøttet af et ryglæn eller puder. Træk armen op over skulderen og hav selen sat fast bagpå, men vent med at lukke den fortil, indtil armen er pustet op til max. Behandlingen er masserende, drænerende og afspændende.
Behandlingstid: 10 – 30 min. 1 – 2 gange dagligt.
Behandlingstryk: 30 – 240 mmHg.
Typisk valg af program er B.